Arena Randers, tidligere Skyline Arena, Elro Arena og Randershallen, er en multiarena, sports- og kultur kompleks der er beliggende i Randers.

Hallens historie går tilbage til 1952, hvor Randers Freja opførte Annekshallen. Grunden blev stillet til rådighed af Randers Kommune, der i 1962 overtog hallen. Det blev også kommunen, der bekostede opførelsen af selve Randershallen, der stod færdig i 1972 og kostede 9 mio. kr. at opføre. Hallen har gennem årene lagt gulv til alt fra boksning over håndboldkampe til forbrugermesser. Den tredje hal, slet og ret kaldet Hal 3, blev indviet i 2007. I dag drives hallen af den selvejende institution Randers Idrætshaller, der også ejer andre haller i byen.

Energiselskabet Elro købte i 2006 et navnesponsorat, og hallen hed derfor Elro Arena frem til 2011. Fra 2011 går hallerne under navnet Skyline Arena

I 2020 stod den nye multiarena klar. Arenaen er bygget i forlængelse og i sammenhæng med den eksisterende hal fra 1972. Med den nye multiarena, er det muligt at afholde større sports- og kulturbegivenheder grundet den større tilskuerkapacitet, moderne faciliteter samt fleksible tribuneopbygning.

Arenaer Kompleksets fire haller fordeler sig således:

Arena 1 (2020) Kapacitet sport: 3.402

Siddepladser: 2.902 (2.878 sæder + 24 VIP lounge pladser)

Koncert: 6.000

Arena 2 (1972) Kapacitet sport: 2.500

Siddepladser: 2.160

Koncert: 3.500

Arena 3 (2007) Kapacitet sport: -

Siddepladser: 350

Arena 4 (1952) Kapacitet sport: -

Siddepladser: 50

Referencer

Eksterne henvisninger Arena Randers' hjemmeside Randershallen der blev til Elro Arena Randers Amtsavis 23. december 2010

Kategori:Etableret i 1952 Kategori:Sport i Randers Kategori:Idrætshaller i Danmark Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Randers