En farmakonom (eller lægemiddelkyndig fra græsk phármakon "lægemiddel" + nom "kyndig") er en 3-årig sundhedsuddannelse. Farmakonomer er hovedsageligt beskæftiget i apoteks- og sygehusvæsenet, i lægemiddel- og medicinalindustrien. Farmakonomuddannelsen findes kun i Danmark. Den engelske betegnelse for farmakonom (lægemiddelkyndig) er Pharmaconomist.https://www.ug.dk/uddannelser/andreerhvervsrettedeuddannelser/andrevideregaaendeuddannelser/farmakonom Titlen er beskyttet.
Farmakonomuddannelsen
Farmakonomuddannelsen er samlet set vurderet til at være på niveau 6 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. Det vil sige, at uddannelsen niveaumæssigt svarer til en professionsbacheloruddannelse. Uddannelsen er normeret til 3 år svarende til 180 ECTS-point. Hvert år optages omkring 260 nye studerende på Farmakonomskolen Pharmakon – Danish College of Pharmacy Practice i Hillerød.
Farmakonomuddannelsens profil og formål Ifølge Uddannelsesordningen for farmakonomuddannelsen af september 2007 er farmakonomstudiets overordnede formål at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at handle helhedsorienteret, problemløsende, situationsbestemt og udviklingsorienteret i forhold til apotekets rolle og opgaver efter gældende regler og standarder ved at:
vurdere og formidle faglig viden arbejde for forbedret sikkerhed og livskvalitet for apotekets brugere arbejde systematisk, metodisk og kvalitetsbevidst arbejde selvstændigt, fleksibelt, ansvarsbevidst og etisk forsvarligt og arbejde ud fra en bevidsthed om egne faglige og personlige kompetencer.
kunne udøve klinisk farmaci, herunder kunne varetage lægemiddeldistribution og rådgive om lægemidler, under hensyntagen til lægemiddelformulering, samt rådgive om lægemiddelbeslægtede2 produkter og egenomsorg kunne gennemføre sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende ydelser kunne indgå i kvalitetsstyring af apotekets opgaver samt være bevidst om betydningen af kvalitetsudvikling være bevidst om, hvordan værdier og normer har betydning for farmakonomens rolle og ansvar være bevidst om apotekets rolle i samfundet, både som en del af sundhedssektoren og som virksomhed, herunder kunne deltage i apotekets økonomiske samt ledelses-, markedsførings-,arbejdsmiljø- og samarbejdsmæssige opgaver være bevidst om betydningen af kvalitetssikring af lægemidler.
Adgangskrav, fag og prøver
Adgangskrav
Studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx), eux-uddannelse (eux) eller international baccalaureate (IB) Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)
Farmakonomskolen anbefaler et snit på minimum 4 fra den adgangsgivende uddannelse samt minimum karakterer 4 i dansk og 4 i matematik.
Social- og sundhedsassistentuddannelsen (bestået efter 1. maj 2003)
Fag på farmakonomuddannelsen
Medicinsk-farmaceutiske fag (78 ECTS)
Anatomi og fysiolog Patologi Almen farmakologi Speciel farmakologi Farmaci
Samfundsfarmaceutiske fag (48 ECTS)
Medicinsk sociologi Lovforståelse Sundhedsøkonomi Klinisk farmaci Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.
Humanistiske fag (25 ECTS)
Psykologi Etik Kommunikation, Pædagogik Formidling.
Organisation og ledelse (16 ECTS)
Organisation Ledelse og samarbejde, Markedsføring og salg Logistik Arbejdsmiljø Kvalitetsstyring.
Metode (5 ECTS)
Valgfag (8 ECTS)
Prøver
Prøver på 1. år:
Basisviden - Skriftlig flerfaglig prøve
Prøver på 2. år:
Rådgivning 1 - Mundtlig tværfaglig prøve
Prøver på 3. år:
Apoteket - Skriftlig tværfaglig prøve Rådgivning 2 - Mundtlig tværfaglig prøve Aflevering af skriftligt projekt i valgfrit emne
Prøve, løbende fra 1. til 3. år:
Præsentationsportfolio - skriftlige tværfaglige opgave
Farmakonomers profession Ansættelse på privat apotek:
Langt størstedelen af farmakonomerne er beskæftiget på privat apotek. Farmakonomerne giver faglig rådgivning om receptmedicin og håndkøbsmedicin samt vejleder kunderne om brugen af medicin.
Industrien:
Herunder life science industrien, almen lægepraksis, konsulentbranchen og i medicinalgrossistfirmaer
Kommunerne:
Arbejde med blandt andet medicinhåndtering og sundhedsydelser
Regionerne:
Klinisk farmaci og produktion af lægemidler, bidrager til medicinsikkerheden, indkøb af lægemidler og logistik på sygehuse.
Staten:
For eksempel i Lægemiddelstyrelsen, Statens Seruminstitut med eksempelvis kontrol af life science industrien
Farmakonomers efter- og videreuddannelse Sundhedsfaglig kandidatuddannelse (KU) Master of Public Health (KU) Master of Medicines Regulatory Affairs (KU og Atrium) Diplomuddannelser HD Bachelor/Kandidat i Farmaci (KU, SDU)
Referencer
Eksterne henvisninger
Farmakonomuddannelsen Farmakonomforeningen Danmarks Apotekerforeningen Hvad er en farmakonom? Apotekskarriere.dk
Kategori:Videregående uddannelser i Danmark Kategori:Farmakologi Kategori:Sundhedsvæsen Kategori:Stillingsbetegnelser inden for sundhed Kategori:Apoteksvæsen