Abraham César Lamoureux (født før 1669 i Metz, Frankrig, begravet 17. april 1692 i København) var en franskfødt billedhugger. Han er mest kendt for sit arbejde i Danmark og rytterstatuen af Christian V. Lamoureux kom fra Sverige og blev ansat som hofbilledhugger ved det danske hof hos Christian V i 1681. Broderen Claude Lamoureux var også billedhugger.

Rytterstatuen af Christian V er Lamoureux` hovedværk og Nordens ældste rytterstatue.

Han er begravet i Trinitatis Kirke.

Værker Hjort (forgyldt blyfigur til springvand, 1682, Frederiksborg, opr. Jægersborg, fjernet i 1771) Christian Vs rytterstatue, «Hesten» (forgyldt bly, ca. 1685-88, Kongens Nytorv i København, nu Christian 4.s Bryghus, bronzekopi udført af Einar Utzon-Frank, opst. i 1946) Sokkelfigurer til rytterstatuen (fuldført efter Lamoureux` død, antagelig af broderen Claude Lamoureux) Portrætrelief af Christian V (marmor, Rosenborgsamlingen). Tilskrivninger Mars og Hercules (børnefigurer i sten, Grønne Bro ved Rosenborg Have) Herkules (blyfigur, Borchs Kollegium) Statuette af Christian V (marmor, Gisselfeld).

Referencer

Eksterne henvisninger d l’Amoureux, Abraham César, Frederik Julius Meier. Dansk biografisk Lexikon, redigeret af Carl Frederik Bricka. I. BIND Aaberg - Beaumelle, København. Gyldendalske Boghandels Forlag, 1887

Kategori:Billedhuggere fra Frankrig Kategori:Hofbilledhuggere fra Danmark Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Franskmænd i 1600-tallet Kategori:Danskere i 1600-tallet Kategori:Personer fra Metz