Vilhelm 4. (letzeburgsk: Wëllem IV.; ; ) (22. april 1852 – 25. februar 1912) var storhertug af Luxembourg fra 1905 til 1912. Han var søn af storhertug Adolf og sønnesøn af hertug Vilhelm 1. af Nassau.
Biografi Fødsel og opvækst Vilhelm blev født den 22. april 1852 på slottet Biebrich i Wiesbaden i Hertugdømmet Nassau som Arveprins Vilhelm Alexander af Nassau. Han var den ældste søn af Hertug Adolf af Nassau i hans andet ægteskab med Adelheid Marie af Anhalt-Dessau.
Han tilbragte sin barndom i Nassau, men i 1866 blev Hertugdømmet Nassau annekteret af Kongeriget Preussen, og Vilhelms far mistede sin trone, og familien gik i eksil. Vilhelm gjorde herefter karriere i den østrig-ungarske hær. I 1871 bestod han sin officerseksamen i Brünn med udmærkelse. I november samme år blev han udnævnt til dragonløjtnant i garnisonen i Proßnitz i Mähren. I 1875 blev han ritmester ved det 9. husarregiment i Stuhlweissenburg i Ungarn, tre år senere major ved det 6. husarregiment i Wien og kort efter ved det 10. husarregiment i Maria-Theresiopel. I 1881 sluttede han sig som oberstløjtnant til det 2. husarregiment, derefter i 1883 som anden oberst til Radetzky-husarregimentet i Pardubice i Bøhmen. Efter senere at være blevet udnævnt til leder af Kaiser-Franz-Josef-husarerne, flyttede han til Weißkirchen i Ungarn. I 1888 blev han udnævnt til generalmajor ad honores og forlod aktiv tjeneste i den østrig-ungarske hær, efter at det blev klart at huset Nassau-Weilburg havde udsigt til at bestige tronen i Storhertugdømmet Luxembourg, efter den nederlandske tronfølger Alexander var død i 1884.
Arvestorhertug af Luxembourg I 1890 arvede Adolf storhertugdømmet Luxembourg. Frem till 1890 havde det været de nederlandske konger, der var storhertuger af Luxembourg. Men eftersom Luxembourg i modsætning til Nederlandene var omfattet af den Saliske lov var det ikke muligt for kvinder at arve tronen. Derfor blev det Adolf, der som nærmeste mandlige arveberettige blev storhertug, da kong Vilhelm 3. af Nederlandene døde uden mandlige arvinger den 23. november 1890. Vilhelm blev herefter arvestorhertug af Luxembourg.
Arvestorhertug Vilhelm giftede sig i 1893 med Maria Anna af Portugal (1861-1942), datter af Kong Mikael 1. af Portugal. Vilhelm og Maria Anna fik seks døtre, men ingen sønner. Ved en grundlovsændring den 10. juli 1907 blev der indført kvindelig arvefølge. De to ældste døtre blev senere regerende storhertuginder fra 1912 til 1964.
Regeringstid Storhertug Adolf døde den 17. november 1905, og Vilhelm blev herefter storhertug af Luxembourg som Vilhelm 4. Vilhelm var syg i det meste af sin regeringstid. Den 13. november 1908 indsatte Luxembourgs deputeretkammer Maria Anna som regentinde.
Storhertug Vilhelm døde den 25. februar 1912 på Château de Berg i Colmar-Berg i Luxembourg. Han blev efterfulgt af sin ældste datter Marie-Adélaïde.
Titler, prædikater og æresbevisninger thumb|Storhertugdømmet Luxembourgs våbenskjold. thumb|upright|Monogram. Fuld officiel titel Af Guds Nåde Storhertug af Luxembourg, Hertug til Nassau, Pfalzgreve ved Rhinen, Greve til Sayn, Königstein, Katzenelnbogen og Dietz, Borggreve til Hammerstein, Herre til Mahlberg, Wiesbaden, Idstein, Merenberg, Limburg og Eppstein, etc etc.
Familie Vilhelm giftede sig den 21. juni 1893 på Schloss Fischborn nær Zell am See i med Infanta Maria Anna af Portugal, datter af Eks-kong Mikael 1. af Portugal og Prinsesse Adelheid af Löwenstein-Wertheim-Rosenberg.
Børn Navn Født Død Bemærkninger Marie-Adélaïde 14. juni 1894 24. januar 1924 Storhertuginde af Luxembourg 1912-1919 Charlotte 23. januar 1896 9. juli 1985 Storhertuginde af Luxembourg 1919-1964. Gift 1919 med Prins Felix af Bourbon-Parma (1893-1970) Hilda 15. februar 1897 8. september 1979 Gift 1930 med Adolf, 10. Fyrste til Schwarzenberg (1890-1950) Antoinette (Antonia) 7. oktober 1899 31. juli 1954 Gift 1921 med Kronprins Rupprecht af Bayern (1869-1955). Antonia fik sit helbred ødelagt i en tysk koncentrationslejr. Elisabeth 7. marts 1901 2. august 1950 Gift 1922 med Prins Ludwig Philip af Thurn og Taxis (1901-1933) Sophie 14. februar 1902 24. maj 1941 Gift 1921 med Prins Ernst Heinrich af Sachsen (1896-1971)
Anetavle
Referencer
Litteratur
Eksterne links
Vilhelm 4. på det luxembourgske storhertughus' hjemmeside
Kategori:Storhertuger af Luxembourg Kategori:Walramiske linje af Huset Nassau Kategori:Personer fra Wiesbaden