Vrå Højskole er en almendannende folkehøjskole i stationsbyen Vrå i Vendsyssel med vægt på kreative fag. Den har mange internationale elever og i 2026 undervises både på engelsk og dansk. Listen af fag omfatter: musik, kunst, syning og design, smykkeværksted, strik, vævning og tuftning, keramik, musikproduktion og fotografi på både forårs og efterårssemesteret. Der er desuden korte sommerkurser og nytårskurser.

Bygningerne er opført i 1890 som en firlænget gård med rødstens-hovedbygning. Mod syd i et stokværk med frontispice, de øvrige bygninger, er hvidkalkede i 2 stokværk, udvidet og ændret flere gange. Gymnastiksalen er fra 1922, mens det øvrige er ombygget og suppleret med en lærerbolig i 1951 – 1957 af arkitekterne C.V. Hejlesen, Kaj Bundgaard og Niels Gården. Skolen har haft stor betydning for Vendsyssels åndsliv .Den danske folkehøjskole I – II. 1940-1941, side 140-48

Umiddelbart nordvest for højskolen findes Kunstbygningen i Vrå, hvor Vrå-udstillingen har til huse. De to kulturinstitutioner har historisk tæt tilknytning, siden maleren Svend Engelund i 1942 blev opfordret af højskoleforstander Arne Brandt Pedersen til at hænge sine malerier op i samlingsstuen.

Historie (Vrå Folkehøjskole) grundlagdes 1872 i Stenum af Kirstine og Jørgen Terkelsen. De mødte hinanden som elever hos Kresten Kold på Fyn og dedikerede herefter deres liv i folkeoplysningens tjeneste. Højskolen startede på Kirstines fødegård i Stenum og blev indviet 2. november 1872. Højskolen fik god tilslutning af elever overvejende fra landbruget fra hele Vendsyssel. I 1870’erne havde man fået jernbanen ført igennem fra Aalborg til Frederikshavn med stationer i Brønderslev og Vrå. Hurtigt rejste tanken sig om, i takt med at skolen voksede, at flytte højskolen nærmere til en jernbanestation og dette skete i 1890.

Skolen blev placeret på åben mark vest for jernbanen. Bygningerne blev bygget som en bondegård med stuehus og tre længer. Den blev bygget af murermester Andersen fra Hjørring uden beregning fordi han gik ind for sagen. Højskolen var en livsnødvendig sag for de involverede og handlede om langt mere end penge. Bygningerne har fra sin start givet højskolen en særlig stemning og har arkitektonisk gjort det muligt for eleverne at føle sig hjemme her.

Jørgen Terkelsen var også meget politisk engageret og politisk engagement har kendetegnet højskolen frem til nutiden.

Højskolekurserne var på 5 måneder om vinteren for drengene og en sommerskole på 3 måneder for pigerne, så de samtidig kunne passe arbejdet i landbruget. Undervisningen i højskolen har altid bygget på en vekselvirkning mellem folkelighed og faglighed. Man er til alle tider kommet på højskole for at dygtiggøre sig, men højskolen har færre krav til elevens forkundskaber og afholder heller ikke eksamener. Fagene i skolens første mange år var almindelige skolefag som dansk, skrivning og regning sammen mere landbrugsfaglige tilbud. Ved siden af havde man de traditionelle højskolefag med foredrag og livsoplysning. Eleverne boede på 4-mandsværelser med to senge i begyndelsen og skulle ved indmeldelsen oplyse, om de medbragte under- eller overdyne!

I 1902 afsatte Jørgen Terkelsen højskolen til svigersønnerne:

Jens Bertelsen, der i 1900 blev valgmenighedspræst i Vrå Valgmenighedskirke og landbrugskandidat J. Møller Nørgaard.

Wall Street-krakket og andelsbeviser Den økonomiske krise i 30'erne affødt af Wall Street-krakket i 1929 fik også sin indflydelse på højskolen med færre elever. I vinteren 1933-34 var der ingen elever tilbage, de selvstændige ejere havde så nærmest ingen indtægt heraf og begyndte hurtigt alvorlige overvejelser om at bruge bygningerne til andet formål. Dette fik tidligere elever til at træde i karakter: Ved en indsamling lykkedes det at sælge såkaldte andelsbeviser med en værdi på 10-, 25-, 50- eller 100 kr. til 1500 personer. Hermed blev det muligt at lade andelsselskabet købe højskolen af de selvstændige ejere. I nutidsværdi (2026) indsamlede man under den store landbrugskrise et beløb, der svarer til ca. 8 millioner kr. Således blev skolen i 1934 solgt videre til et andelsselskab, og cand.theol. Arne Brandt Pedersen blev forstander på højskolen.

Kunstnerdel oprettes

Arne Brandt Pedersen der kom fra en stilling på Rødding Højskole. Brandt fortsatte skolens linie, men føjede også et meget vigtigt element til gennem sin kunstinteresse. I 1942 fik han i forbindelse med de traditionelle efterårsmøder maleren Svend Engelund fra Vrå til at lave en udstilling i højskolens opholdsstue. Det blev en stor succes, og kredsen udvidedes hurtigt og udstillingen blev flyttet til højskolens gymnastiksal med udstilling i august måned. Fra 1955 blev det muligt at have kurser af kortere varighed på 2 uger. Det blev begyndelsen på et årelangt samarbejde med Broby Johansen, der holdt sine berømte kunstkurser her frem til sin død i 1986.

Skolen blev selvejende i 1954.

Inspireret af Vrå-Udstillingen og Broby-kurserne blev det kunstneriske en del af undervisningen. Det betød samtidig, at højskolen også ændrede status fra en egnsskole til en landsdækkende højskole.I 1979 indførte højskolen egentlige liniefag i kunst, musik, tekstil og samfundsfag. I 2005 var Kasper Graarup med til at danne Højskolens Venner, som en støtteforening til skolen.

Tidligere elever

Agnete Bjerre (1945) Una Villadsen (1972) Dieter Paul Küssner (ca. 1958)

Tidligere lærere

Svend Haugaard (1939-1945) Aage Laumark-Møller (ca. 1953-1965) (o.1955) Rudolf Broby-Johansen (1955-1978)

Kilder

Litteratur J.P. Trap, Danmark femte udgave, Hjørring Amt, bind VI, København: Forlag G.E.C. Gads 1960 side 345 Hans Arne Hansen - der skal ikke være noget storagtigt over det! Vrå-udstillingen 1942-2002. Udgivet af Vrå-udstillingens Venner 2002.

Eksterne henvisninger

Kategori:Vrå (Hjørring Kommune) Kategori:Etableret i 1872 Kategori:Folkehøjskoler i Danmark Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Hjørring Kommune