En idrætsforening er en forening, hvis formål er at give medlemmerne mulighed for at dyrke idræt.

Idræt som begreb Begrebet "idræt" forklares som legemsøvelser med fysisk aktivitet for at få motion og rekreation, men foreningerne kan have en anden definition på idræt i deres formålsparagraf.

Definitionsmæssigt forbindes "idræt" som begreb generelt ikke med konkurrence, hvorimod begrebet "sport" er forbundet med konkurrence.Andersen, Heine (red) (2011) Sociologi. Hans Reitzels Forlag, 4. udgave. Side 324. Henrik Wiben. (2009) Bevægelse og idræt. Side 13. https://books.google.dk/books?id=8Slsw-qgu0EC&pg=PA13&lpg=PA13&dq=Konkurrenceidr%C3%A6tten+definition&source=bl&ots=17VTI7fzSe&sig=MQ7flAjFtVpQ9EdU3T_126pAnLY&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwj2vOLY77zSAhUCdCwKHe9MByAQ6AEIHzAB#v=onepage&q=Konkurrenceidr%C3%A6tten%20definition&f=falsehttp://static.sdu.dk/mediafiles//Files/Om_SDU/Centre/C_isc/Q_filer/qKL2000_2.pdf Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved Idrætsforsk. Side 1.

I de senere år er begrebet "kunkurrenceidræt" dukket op, hvor der typisk i denne forbindelse menes idræt for børn og unge, hvor der indgår konkurrence (sport).Jakob Hansen, Kristoffer Henriksen og Morten Hansen. (2007) Gyldendals Idrætspsykologi. Side 70. https://books.google.dk/books?id=VFlYYxZ8lA4C&pg=PA70&lpg=PA70&dq=konkurrenceidr%C3%A6t&source=bl&ots=R8B1qkhpJf&sig=-eYJuPMkUxEI0N6vvBud6ovr-nk&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwiMlI6Y8rzSAhXDWSwKHWZGBS44ChDoAQgeMAE#v=onepage&q=konkurrenceidr%C3%A6t&f=false

Folkeskolereformen i 2014 Jævnfør undersøgelse foretaget af Epinion er medlemstallet i mange foreninger faldet som en konsekvens af folkeskolereformen 2014. Imidlertid viste en lokal undersøgelse i Københavns Kommune i 2015, at 37,1 % af idrætsforeningerne i København havde fået flere børne- og ungdomsmedlemmer, mens kun 15,2 % af idrætsforeningerne i kommunen havde færre børne- og ungdomsmedlemmer efter folkeskolereformen.

Organisationer i Danmark I Danmark vil foreninger som varetager idræt ofte være medlem af en af følgende paraplyorganisationer, der i øvrigt også organiserer sport:

Danmarks Idrætsforbund (DIF) der omfatter 61 specialforbund med specifikke discipliner. Under disse specialforbund er der organiseret mere end 9000 foreninger, der tilsammen over 1,9 millioner medlemmer i DIF. DGI (Danske Gymnastik & Idrætsforeninger) der består af 16 landsdelsforeninger, der igen har lokale foreninger som medlemmer. Der er omkring 6000 foreninger med 1,5 millioner medlemmer i DGI. Dansk Firmaidrætsforbund der arbejder for at inspirere arbejdspladser til firmaidræt og sundhedsfremme. Der er 92 lokale firmaidrætsforeninger og et antal brancheforbund under Dansk Firmaidrætsforbund med omkring 321.000 medlemmer.

Se også

Sportsforening

Referencer