thumb|right| Cragganmore Distillery
Cragganmore er et single malt skotsk whisky-destilleri, der fremstilles i landsbyen Ballindalloch ved floden Spey i Skotland. Det er ejet af Diageo, og mærket blev især kendt, efter det i 1988 blev markedsført som 1 af de 6 Classic Malts. Cragganmore distilleri er på den officielle liste over Scotland's Malt Whisky Trail , som omfatter 8 Speyside producenter.
Historie Destilleriet blev grundlagt i 1869 af John Smith på jord lejet af Sir George Macpherson-Grant. Stedet blev valgt af Smith både på grund af dets nærhed til vandet fra Craggan Burn og fordi det lå tæt på Strathspey Railway. Strathspey Railway er nu nedlagt og udgør en del af den langdistance-vandrerute Speyside Way. Smith var en erfaren destillatør og havde tidligere været leder af destillerierne Macallan, Glenlivet, Glenfarclas og Clydesdale i Wishaw. Destilleriet blev overtaget af Johns bror George og derefter af Johns søn Gordon.
I 1923, efter Gordons død, overtog hans enke Mary Jane driften og solgte det til sidst til Cragganmore-Glenlivet Distillery Co., som var ejet ligeligt af Peter Mackie fra White Horse og Ballindalloch Estate. Mackie solgte sin andel til The Distillers Company, men familien Macpherson-Grant beholdt sin 50 % ejerandel indtil 1965.
Cragganmore blev markedsført af United Distillers under deres Classic Malts-brand. I 1997 blev United Distillers, som nu havde skiftet navn til United Distillers & Vintners, en del af Diageo.
Smag Cragganmore er en mild og rund whisky, som umiddelbart ikke virker som stærk spiritus. Den har en langvarig eftersmag. Det anbefales, at drikke den tør Dvs. uden iblanding af vand eller andre væsker eller med blot nogle få dråber vand tilsat. Om tilsætning af vand til whisky, se Lars Thomas (2007), s. 38
Cragganmore bruges i den blendede whisky Grand Old Parr.
Referencer
Litteratur Thomas, Lars: Whiskybogen (2007), NNF/Arnold Busck
Eksterne henvisninger Destilleriets hjemmeside
Kategori:Whisky fra Skotland Kategori:Etableret i 1869 Kategori:Diageo Kategori:Destillerier i Skotland