U/NORD (Uddannelser i Nordsjælland og København Nord) er en uddannelsesinstitution i Nordsjælland og København Nord, der tilbyder 10. klasse, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og efteruddannelse. U/NORD blev etableret 1. januar 2019 ved en fusion af Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) og Knord. Institutionens officielle adresse er Hjortehøjsvej 1 i Kongens Lyngby, men direktionen og alle stabsfunktioner har til huse på Milnersvej 48 i Hillerød. I 2025 havde U/NORD 4.252 årselever (omregnet til fuldtidselever) og 640 årsværk fordelt på afdelinger i Frederikssund, Hillerød, Helsingør og Lyngby. Siden 2021 har U/NORD været certificeret som UNESCO Verdensmålsskole.

Uddannelser thumb|EUX studenter STX: Almen studentereksamen på Lyngby Gymnasium. Uddannelsen afvikles, og de sidste elever skulle efter planen dimittere i sommeren 2026. HTX: Teknisk gymnasium i Hillerød. HHX: Handelsgymnasium i Frederikssund, Hillerød og Lyngby. EUX Business: Erhvervsfaglig studentereksamen i Frederikssund, Hillerød og Lyngby. EUD Business: Erhvervsfaglige uddannelser i Frederikssund, Hillerød og Lyngby. Tekniske erhvervsuddannelser (EUD og EUX): Erhvervsfaglige uddannelser i Frederikssund, Hillerød og Helsingør. 10. klasse: Erhvervsrettet 10. klasse (EUD10) samt 10. klasse kombineret med grundforløbet på erhvervsuddannelserne. Skoleoplæring for elever uden uddannelsesaftale i Hillerød. Efteruddannelse: Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) gennem U/NORD Kursuscenter i Helsingør, Hillerød og Lyngby.

Historie

1997: Skolen blev grundlagt som Lyngby Uddannelsescenter. 2006: Skolen blev sammenlagt med Hillerød Handelsskole, og skiftede navn til Hillerød Handelsskole- Lyngby Uddannelsescenter. 2008: Skolen skiftede navn til Handelsskolen København Nord. 2013: Skolen skiftede navn til København Nord S/I. 2016: Skolen skiftede navn til Knord S/I. 2019: Pr. 1. januar 2019 blev ESNORD og Knord S/I sammenlagt under navnet U/NORD S/I.

U/NORD Frederikssund, Heimdalsvej 1 U/NORD Frederikssund er opdelt i Frederikssund Handelsgymnasium, Frederikssund Handelsskole og Frederikssund Tekniske Skole.

På Frederikssund Handelsgymnasium tilbydes der HHX.

På Frederikssund Handelsskole tilbydes der EUX Business, EUD Business og 10. klasse EUX Business.

På Frederikssund Tekniske Skole tilbydes der en række erhvervsuddannelser.

U/NORD Hillerød, Trollesmindeallé 24, Carlsbergvej 34, Milnersvej 48 og Peder Oxes Allé 4 U/NORD Hillerød er opdelt i Hillerød Handelsgymnasium, Hillerød Handelsskole, Hillerød Tekniske Gymnasium og Hillerød Tekniske Skole.

På Trollesmindeallé 24 ligger Hillerød Handelsgymnasium, Hillerød Handelsskole og Business Skoleoplæringscenter. På Hillerød Handelsgymnasium tilbydes der HHX. På Hillerød Handelsskole tilbydes der EUX Business, EUD Business og 10. klasse EUX / EUD Business.

På Carlsbergvej 34 ligger Hillerød Tekniske Gymnasium, hvor der tilbydes HTX.

På Milnersvej 48 ligger Hillerød Tekniske Skole og Skoleoplæringscenter for tekniske uddannelser. Her sidder også U/NORDs direktion og stabe. På Peder Oxes Allé 4 ligger U/NORD Kursuscenter og en del af Hillerød Tekniske Skole. På Hillerød Tekniske Skole tilbydes der en række erhvervsuddannelser.

U/NORD driver også et skolehjem i Hillerød.

U/NORD Lyngby, Hjortehøjsvej 1 og Lundtoftevej 93 thumb|Lyngby Gymnasiums nye hovedindgang U/NORD i Lyngby var tidligere kendt som Knord, tidligere Lyngby Uddannelsescenter.

Nu er skolen opdelt i Lyngby Gymnasium, Lyngby Handelsgymnasium, Lyngby Handelsskole og Lyngby Sportscollege. Gymnasiet og handelsskolen ligger på Hjortehøjsvej 1. På Lundtoftevej 93 ligger U/NORD Kursuscenter. Siden sommeren 2025 er en større del af Lundtoftevej 93 udlejet til Athene Skolen.

Det oprindelige Lyngby Gymnasium blev oprettet i 1986, i samme bygning som havde huset Lyngby Statsskole på Buddingevej 50, men blev flyttet i 1991. Skolen tilbyder den almene studentereksamen (STX). STX afvikles, og de sidste elever skulle efter planen dimittere i sommeren 2026.

På Lyngby Handelsgymnasium tilbydes der HHX.

På Lyngby Handelsskole tilbydes der EUX Business, EUD Business og 10. klasse EUX / EUD Business.

Erhvervsrettede efteruddannelseskurser udbydes gennem U/NORD Kursuscenter på Lundtoftevej 93.

Lyngby Sportscollege er et samarbejde mellem U/NORD og lokale idrætsklubber, hvor ungdomsuddannelsen kombineres med topidræt. Skolen tilbyder en bolig på Fortunkollegiet, tidligere kaldet Johannes Fog Kollegiet, til de studerende. U/NORD står for den daglige administration og drift af Fortunkollegiet.

U/NORD Helsingør, Rasmus Knudsens Vej 9 U/NORD Helsingør består af Helsingør Tekniske Skole og U/NORD Kursuscenter.

På Helsingør Tekniske Skole tilbydes der en række erhvervsuddannelser.

U/NORD driver et midlertidigt skolehjem i Helsingør. Skolen er i gang med at bygge Det Maritime Udviklingscenter og Det Maritime Skolehjem i Helsingør. Udviklingscentret forventes klar til indflytning i september/oktober 2027 og skolehjemmet i foråret 2028.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Uddannelsesinstitutioner i Danmark Kategori:Uddannelsesinstitutioner i Kongens Lyngby Kategori:Frederikssund Kategori:Uddannelse i Hillerød Kategori:Hjortekær Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Hillerød Kategori:Uddannelsesvirksomheder i Danmark