Ole Wivel (29. september 1921 i København – 30. maj 2004 i Hillerød) var en dansk forfatter og forlagsboghandler.

Baggrund og tidlig karriere Oldebarn til kapelmusikus Carl Siegfried Valdemar Wivel ( f.1836-). Hans fader var Carl-Eilert Wivel (f.1891) og broder Per Wivel og hans nevøer er Peter Wivel, Mikael Wivel og Henrik Wivel. Gift med Ann Grethe Helsteen, kaldet Kil.Litteraturpriser, forfattere mv.- Danske Litteraturpriser, ved Niels Jensen De fik døtrene, filminstruktør Anne Regitze Wivel (f. 1945), Dorrit Wivel, samt sønnen Carsten Ole Wivel (f.1952)

Ole Wivel voksede op i en velhavende, borgerlig familie og blev af den grund beskyldt for at være den "pæne" dreng i den litterære verden.

Elev på Krebs' Skole. Studentereksamen fra Skt. Jørgens Gymnasium. Københavns Universitet Debuterer som forfatter (1940) med "Digte". Slår igennem med I fiskens tegn (1948) efterfulgt af Jævndøgnselegier (1949). Redaktør af tidskriftet Heretica sammen med Martin A. Hansen (1950-51). Lærer ved Askov Højskole (1951-53) Forstander på Krogerup Højskole (1964-65). Medlem af et udvalg i Kulturministeriet i en årrække. Medlem af Det Danske Akademi (1964-2004).

Erhvervskarriere Leder af Wivels Forlag (1945-53). Direktør på Gyldendals Forlag (1954-63) og igen fra (1971-80).

Tillidshverv Flere tillidshverv, bl.a.: Formand for Sektoruddannelsesrådet for de højere uddannelser (1975-)

Nazisympatier Wivels første digtsamlinger er siden fejet ind under gulvtæppet af politiske årsager, idet de viser begejstring for det nationalsocialistiske Tyskland: Digte (1940) Udvalgte digte (1942) Den hvide rose (1942), med illustrationer af Helge Bertram Udvalgte digte, Første og anden samling (1943-1944) Den hvide Rose (der ikke refererer til den tyske modstandsgruppe omkring Sophie Scholl) omfatter en sonetkrans, som Wivel gav kritikken ret i, var indholdsløs (sætningen "More matter with less form", citeret i erindringsværket "Romance for valdhorn"). Wivel var medlem af den nazisympatiserende forening Ringen, navngivet efter Wagners operacyklus og Georges digtsamling fra 1913. Der Siebente Ring (den syvende ring, efter Dantes syv himle, eller digtsamlingens syv dele). Wivels Universitetsspeciale fra 1943 er om den tyske digter Stefan George (1868-1933). Afhandlingen bærer titlen "Stefan George og hans Stilling i tysk Aandsliv". Wivels digte frem til omkring 1948 er blege Georgepasticher. I disse år var Wivel i støbeskeen.

Før og under 2. verdenskrig var Wivel med i den nazistiske gruppe Ringen, der også talte Louisiana-grundlægger Knud W. Jensen og den østrigske nazist Fritz Waschnitius. Ifølge nye oplysninger om Ole Høst, søn af maleren Oluf Høst, som også var medlem af Ringen, var det Wivel, der overtalte Ole Høst til at melde sig til Waffen-SS på Østfronten, hvor han døde i 1943. Ved Høst-familiens hus på Bornholm deltog Wivel tillige i fakkeltog for nazismen.

Flere markante forfattere har taget Ole Wivel i forsvar, bl.a. Klaus Rifbjerg. Også Wivels døtre har skriftligt taget deres fader i forsvar.

Priser og legater Helge Rode legatet (1956) Aarestrup medaljen (1961). Statens Kundstfond.Livsvarig ydelse. Statens kunstfond. Rejselegat (1968). Statens kunstfond. Engangs-ydelse (1970). Holberg-medaljen (1994).

Han var meget god ven med Karen Blixen.

Bibliografi Digte – 1940 Den hvide rose – 1942 Udvalgte digte – 1942 Stefan George og hans Stilling i tysk Aandsliv – 1943 Digte. Første samling – 1943 Digte. Anden samling – 1944 I fiskens tegn (digte) – 1948 Jævndøgnselegier (digte) – 1949 Den skjulte Gud (artikler) – 1952 Maanen (digte) – 1952 Poesi og eksistens (artikler) – 1953 Nike (digte) – 1958 Templet for Kybele (digte) – 1961 Kunsten og krigen (artikler) – 1965 Biografi om Martin A. Hansen – 1969 Gravskrifter (digte) – 1970 Poesi og protest (artikler) – 1971 Romance for valdhorn (erindringer) – 1972 Trio i nr. 3 (erindringer) – 1973 Tranedans (erindringer) – 1975 Rejsen til Skagen (erindringer) – 1977 Danmark ligger her endnu (digte) – 1979 Skabelsen. Et digt om Guds elskværdighed – 1981 Guder i forårslys (essays) – 1983 Til de fattige præster (digte) – 1985 Sansning og symbol (essays) – 1985 Karen Blixen (biografi) – 1987 Skagensmalerne på nært hold (billedforklaringer) – 1988 Kontrapunkt (erindringer) – 1989 Iris (digte) – 1993 Sandhedens udtryk i kirke og kunst (essays) – 1994 Sol og krig (digte) – 1995 Rytteren fra Satrup (rejsebeskrivelser) – 1995 Skygger i sandet (digte) – 1997 Kroketkuglen (digte) – 1998 En ondskabsfuld klodsmajor (svar til Jørgen Hunosøe) – 2001. (Denne dokumenterede sine påstande). I det flyvende støv: et digt (digte) – 2001 Under mursejlerhimlen: notater fra Provence, Paris og Skagen (1997-2000) (essays) – 2001 Himlen mellem husene (digte) – 2003

Henvisninger

Kommentarer:

Kategori:Biografiforfattere fra Danmark Ole Kategori:Det Danske Akademi Kategori:Forlæggere fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Digtere fra Danmark Kategori:Essayister fra Danmark Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Personer med tilknytning til Gyldendal Kategori:Modtagere af Holbergmedaljen