Slaget om Aachen var et slag under 2. verdenskrig, som blev udkæmpet 2. - 21. oktober 1944 i og omkring byen Aachen i Tyskland. I september 1944 var Wehrmacht blevet trængt tilbage til det egentlige Tyskland efter at være besejret i Frankrig af de Vestallierede. I løbet af felttoget i Frankrig vurderede de tyske ledere, at de havde mistet, hvad der var svarede til 25 komplet udrustede divisioner. Nu havde tyskerne 74 divisioner indsat i Frankrig. Trods disse tab kunne tyskerne trække sig tilbage til Siegfried-linjen og delvis genopbygge deres styrke. Det lykkedes dem at bringe den totale kampstyrke på Vestfronten op på omkring 230.000 mand. Selv om de ikke nødvendigvis var veltrænede eller velbevæbnede, blev de tyske forsvarere i høj grad hjulpet af de befæstninger, som udgjorde Siegfried-linjen. I løbet af september kom det til de første kampe omkring Aachen, og byens kommandant tilbød at overgive byen til de fremrykkende amerikanere. Hans kapitulationsbrev blev imidlertid opdaget af SS under en ransagning i Aachen, mens de civile var ved at blive evakueret. Adolf Hitler beordrede ham straks arresteret og udskiftede ham og hans division med Gerhard Wilcks 246. Volksgrenadier Division. USA's 1. armé blev nødt til at kæmpe for at indtage byen.
De amerikanske militærchefer besluttede at indeslutte byen med 1. og 30. infanteridivision samt elementer af andre og derpå erobre den, når den var helt omringet. Byens forsvar bestod af det tyske 81. korps, som bestod af fire infanteridivisioner og undertallige tyske kampvognsenheder. Under slaget modtog de tyske forsvarere forstærkninger på 24.000 mand i form af en panserdivision og en pansergrenaderdivision samt dele af 1. SS panserdivision. Selv om de var færre end amerikannerne, kunne forsvarerne støtte sig til dusinvis af betonbunkers og befæstninger rundt om byen.
Den 30. infanteridivisions offensiv begyndte den 2. oktober og blev straks stoppet af de tyske forsvarsstillinger. Luft- og artilleribombardementet inden angrebet havde ikke tilføjet større skader på de tyske forsvarsstillinger, og angrebet gik i stå mod nord. 1. infanteridivision indledte sit angreb den 8. oktober, og det lykkedes den at erobre sit primære mål i løbet af 48 timer, omend den senere blev bremset af fortsatte tyske modangreb. I mellemtiden fortsatte 30. infanteridivision sin langsomme fremrykning, men den 12. oktober havde den stadig ikke fået forbindelse med 1. division, så omringningen kunne afsluttes. Derfor afgav 1. infanteridivision det 26. infanteriregiment og forberedte et direkte angreb på byen, inden omringningen var afsluttet. Kampene om byen den 13. oktober|13 – 21. oktober førte til store tab. Trods hård tysk modstand overgav den tyske general Wilck byen til amerikanske tropper den 21. oktober. Det afsluttede slaget. Mellem den 2. og 21. oktober led 1. amerikanske armé tab på omkring 5.000 i Aachen, mens tyskerne mistede ca. 5.000 soldater og yderligere 5.600 blev taget som krigsfanger.
Baggrund Den 18. september var de Vestallierede nået til den tyske grænse,Ambrose (1997), p. 117 som var beskyttet af den omfattende Siegfried-linje.Ambrose (1997), p. 132 I et forsøg på at åbne den belgiske havn i Antwerpen for allierede skibe og dermed for forsyninger til styrkerne i Frankrig og Belgien og samtidig krydse den nedre del af Rhinen,Ambrose (1997), p. 118–119, indledte amerikanske, britiske og polske styrker den 17. september 1944 operation Market GardenAmbrose (1997), p. 118 Operation Market Garden slog fejlAmbrose (1998), p. 247 og et akut forsyningsproblem opstod som følge af de lange afstande, der var gennem den hurtige allierede fremrykning gennem FrankrigMansoor (1999), p. 178. Det betød, at fremrykningen mod Berlin gik i stå.Mansoor (1999), p. 179 De tyske tab i Frankrig havde været enorme. Den tyske feltmarskal Walter Model vurderede, at hans 74 divisioner havde en reel styrke svarende til 25 divisioner.Cooper (1978), p. 513 Afslutningen på de Vestallieredes fremrykning på grund af logistiske problemer gav tyskerne lejlighed til at begynde at genopbygge deres styrke i vest.McCarthy & Syron (2002), pp. 219–220 I løbet af september forstærkede den tyske overkommando Siegfried-linjen og bragte den samlede styrke op på ca. 230.000 mand, heraf 100.000 friske.Yeide (2005), p. 55 I begyndelsen af september havde tyskerne ca. 100 kampvogne i vest,Yeide (2005), p. 25 men i slutningen af måneden var tallet vokset til omkring 500. Det tyske forsvar ved Siegfried-linjen fortsatte med at blive stærkere, og der etableredes et forsvar i en gennemsnitlig dybde af 4,8 km.Yeide (2005), pp. 25–26
Chefen for SHAEF general Dwight D. Eisenhower besluttede, at det næste mål skulle være besættelsen af Ruhr-distriktet, kerneområdet for den tyske industri.Whitlock (2008), p. 34 General George S. Pattons 3. amerikanske armé fik til opgave at besætte det franske Lorraine område.Ambrose (1998), p. 249Ambrose (1997), p. 136 General Courtney Hodgess 1. amerikanske armé fik ordre til at gennembryde fronten ved den tyske by Aachen.Mansoor (1999), p. 181
Byen og dens del af fronten var beskyttet af Siegfried-linjen, som bestod af adskillige bælter af sammenkædede skydestillinger, forter og bunkers.Whiting (1976), p. 28 I adskillige områder var de tyske stillinger over 16 km i dybden.Whiting (1976), pp. 28–29 Forsvarslinjen var beskyttet af omfattende minefelter, dragetænder og pigtråd, hvilket gjorde Siegfried-linjen til "utvivlsomt den mest formidable menneskeskabte forsvarslinje, som nogensinde var skabt."Ambrose (1997), p. 144 Ud fra deres erfaringer på Østfronten havde tyskerne placeret deres hovedforsvarslinje gennem centrum af byerne, som lå ved forsvarslinjen og udnyttede de smalle gader til at begrænse de allierede styrkers mobilitet.Ambrose (1997), pp. 144–145 Trods de tyske forsvareres ringe kvalitet var befæstningerne som dækkede Aachen og Ruhr betydelige hindringer for de amerikanske styrkers fremrykning i området.Combined Arms in Battle Since 1939, pp. 163–164 Et gennembrud i denne sektor var af afgørende betydning, da terrænet bag Aachen var fladt og begunstigede de Vestallieredes fremrykning.Yeide (2005), p. 34
thumb|left|Ødelagte tyske Panzer IV og Tiger I kampvogne under kampene på Vestfronten
Kampene omkring Aachen begyndte allerede i september i en periode, som tyskerne kaldte "Det første slag om Aachen".Yeide (2005), p. 35 I september blev byen forsvaret af 116. panserdivision under kommando af general Gerhard von Schwerin.Whiting (1976), pp. 33–34 De allierede styrkers nærhed fik hovedparten af byens ledelse til at flygte inden evakueringen af byens indbyggere var afsluttet.Whiting (1976), p. 35 I stedet for at fortsætte evakueringen besluttede von Schwerin at overgive byen til de allierede styrker.Whiting (1976), pp. 35–37 Trods forsøget på at overgive byen blev von Schwerin den 13. september beordret til at gennemføre et modangreb mod amerikanske styrker, som trængte igennem fronten sydvest for Aachen, og det gjorde han med dele af sine pansergrenaderstyrker.Whiting (1976), p. 43 Den tyske generals forsøg på at overgive byen ville snart blive irrelevant, da hans brev aldrig nåede frem. I stedet kom det i hænderne på Adolf Hitler, som gav ordre til at han straks skulle arresteres og udskiftes med general Gerhard Wilck.Whitlock (2008), p. 37 De amerikanske 7. korps fortsatte med at afprøve det tyske forsvar, trods modstanden den 12. – 13. september.Hitler's Army, pp. 313–314 Mellem den 14. og 16. september fortsatte den 1. amerikanske infanteridivision sin fremrykning trods gentagne tyske modangreb og endte med at etablere en halvmåneformet bue rundt om byen.Hitler's Army, pp. 315–318 Den langsomme fremrykning gik i stå i slutningen af september på grund af den knaphed på brændstof og ammunition, der var opstået på grund af, at der var afledt styrker til fordel for operation Market Garden i Holland.Hitler's Army, pp. 318–319
Sammenligning af styrker Byen Aachen havde ikke større militær værdi, da der ikke foregik væsentlig krigsproduktion i den, og den blev ikke kraftigt bombarderet af de Vestallierede i løbet af krigen.Ambrose (1997), p. 146 Det lå imidlertid lige på 1. amerikanske armés vej til Ruhr. For det tyske nazistyre var byen også et symbol. Ikke blot var det den første by, som var truet af fjenden under 2. verdenskrig, det var også Karl den Stores gamle hovedstad, han som havde grundlagt det "Første Rige".Whitlock (2008), p. 36; Hitler anså Karl den Stores Tysk-romerske rige for at være det Første Rige. Som følge heraf, havde det umådelig psykologisk betydning for tyskerne.Rule (2003), p. 59 Holdningen blandt byens forsvarere skiftede også som følge af befolkningens reaktion sammenlignet med den i de franske byer. En tysk officer beskrev det således: "Pludselig var vi ikke længere nazisterne, vi var tyske soldater."Ambrose (1998), pp. 146–147
Tyske forsvarere i Aachen thumb|Feltmarskal Model besøger 246. Volksgrenadier Division i Aachen Den tyske hær drog fordel af den korte pause ved fronten til at trække 1. SS, 2. SS og 12. SS Panserdivision samt 9. og 116. Panserdivision tilbage fra fronten. I oktober blev ansvaret for forsvaret af fronten ved Aachen overdraget til general Friedrich Koechlings 81. korps, som bestod af 183. og 246. Volksgrenadier Division samt 12. og 49. infanteridivision.Rule (2003), p. 60 Disse styrker udgjorde sammen med de tilknyttede 506. kampvognsbataljon og 108 kampvognsbrigade udgjorde omkring 20.000 mand og 11 kampvogne.Whiting (1976), p. 80 Koechling blev også lovet en reorganiseret 116. panserdivision og 3. pansergrenaderdivision, som tilsammen var på 24.000 mand.Whiting (1976), p. 81 246. Volksgrenadier Division erstattede 116. panserdivision i selve Aachen mens 183. Volksgrenadier og 49. infanteridivision forsvarede de nordlige indfaldsveje og 12. infanteridivision var placeret mod syd.Ferrell (2000), pp. 31–32 Den 7. oktober blev elementer af 1. SS panserdivision frigivet til at forstærke forsvaret af Aachen.Ferrell (2000), p. 32, hævder at det var et panserkorps; Whiting (1976), pp. 114–115, klargør, at det var 1. panserbataljon i 1. SS panserdivision.