The Rumour Said Fire er en dansk musikgruppe, dannet i 2008 af sanger, sangskriver og guitarist Jesper Lidang.

Gruppen optrådte for første gang sammen i maj 2008. Gruppen udgav singlen Evil Son i august 2009,Evil Son på iTunes' hjemmeside fulgt af deres debut-ep The Life and Death of a Male Body 21. september 2009. I oktober udkom efterfølgende ep'ens anden single, The Balcony, som er gruppens største hit og bl.a. brugt i tv-reklamer.The Balcony på iTunes' hjemmeside The Rumour Said Fire var opvarmningsnavn for det dansable elektro-indierock-orkester Passion Pit den 1. september 2009 på Vega i København og har sidenhen spillet flere koncerter på både Lille og Store Vega i forbindelse med turnéer og bl.a. optrådt på Roskilde Festivalen i 2010 og 2017.

Gruppen har vundet P3 Guld prisen i kategorien P3 talentet 2009.

Den 20. september 2010 udgav The Rumour Said Fire singlen Sentimentally Falling, fra deres andet album, The Arrogant, som udkom i oktober 2010. Singlen blev en af P3's Uundgåelige. I oktober 2012 udkom bandets andet album, Dead Ends, hvor singlen Dead Leaves blev bandets tredje P3's Uundgåelige.

Den 28. april 2017 udkom bandets fjerde udgivelse og tredje album Crush.https://www.b.dk/musik/the-rumour-said-fire-foelger-forelskelsens-slingrekurs-paa-fine-popsange Albummet Lyset mit navn udkom 7. november 2025.

Diskografi Studiealbum 2010: The Arrogant 2012: Dead Ends 2017: Crush 2025: Lyset mit navn

Ep'er 2009: The Life and Death of a Male Body 2022: Det nye forår

Singler 2009: Evil Son 2009: The Balcony 2010: Sentimentally Falling 2010: Passion 2012: Dead Leaves 2013: Voyager 2017: Television Personalities 2017: Stepping out 2019: Retaliation 2021: Taler tempoet 2025: Hvor vandet kalder

Referencer

Eksterne henvisninger

The Rumour Said Fire på MySpace

Kategori:Musikgrupper fra 2008