se også maria (hav)

Maria er et vidt udbredt pigenavn brugt i mange forskellige kulturer, inklusive alle europæiske lande, i Nord- og Sydamerika, Afrika og visse dele af Mellemøsten og Asien (Pakistan, Indien). "Maria" er sandsynligvis det mest udbredte pigenavn i den vestlige verden. Navnet "Maria" bruges også som drengenavn i nogle sprog, men da kombineret med et andet drengenavn.

"Maria" og dets mange afledte varianter blev populært med udbredelsen af kristendommen som et latiniseret form af det hebraiske pigenavn Miriam - Jesu mor.

Udtale På dansk udtales Maria med tryk på anden stavelse og enten med eller uden stød. Formen med stød er almindeligst på Sjælland, mens formen uden stød er fremherskende i Jylland. Formen "Marie", der er mere integreret i dansk, udtales altid med stød i de dialekter, der har det.

Etymologi Maria er en oprindelig vulgærlatinsk form af det græske navn Μαριάμ (Mariam) og Μαρία (María) i Septuaginta. Disse navne er igen græske former af det aramæiske navn מרים (MRYM, Maryam) og det hebraiske navn מִרְיָם (MRYM, Miryām, Miriam).

Den oprindelige betydning af navnet er omstridt, og mange forklaringer har været foreslået. Nogle af de mest gængse forklaringer er, at navnet kan være: dannet af de egyptiske ord mry (også skrevet mery, mrit, merit eller meryt), "elsket", eller mr, "kærlighed", og den hebraiske feminine diminutivendelse -am. sammensat af det hebraiske substantiv meri, "oprør", og pronominalendelsen for tredje person flertal, -am, hvilket giver "deres oprør". relateret til det hebraiske verbum MRH, mara eller marah, som betyder "at være oprørsk". relateret til det hebraiske ord מרא (MRA, mara), som betyder "fede op", således at navnet kan tolkes som "den fedladne, den tykke". Dette kan have været set som en god egenskab, så at dette også har været tolket som "smuk". relateret til den hebraiske ordstamme marar som betyder "bitter, stærk". en sammensætning af de hebraiske ord מר (MR, mar), "bitter", mar, "dråbe", mor, "myrra", eller mari, "elskerinde", og yam, "hav", som for eksempel "hav af bitterhed". Bemærk, at på hebraisk sættes adjektiv efter substantiv, således at en sammensætning burde have været yam mar, etc., hvilket svækker denne teoris forklaringskraft. relateret til det aramæiske ord MRA, herre. relateret til den hebraiske ordstamme ra'ah som betyder "at se", "profet". relateret til den hebraiske ordstamme 'wr som betyder "at vågne". relateret til den hebraiske ordstamme marom som betyder "ophøjet". relateret til den hebraiske ordstamme moreh som betyder "lærer".

Det latinske ordet mare ("hav"), som i flertal hedder maria, har gjort, at navnet også har været tolket i betydninger relateret til "hav". Det hebraiske udtryk mar yam, "havets dråbe", nævnt ovenfor, blev først oversat korrekt til latin som stilla maris. I en senere udgave af Bibelen blev dette fejlagtigt omskrevet til stella maris, "havets stjerne".

Maria har også været set brugt som en feminin form af drengenavnet Marius, som kan have sin oprindelse fra den romerske krigsgud Mars eller i det latinske maris, "mandlig".

Maria i Bibelen Navnet Maria fulgte udbredelsen af den kristne kultur, men var kendt i Europa også før kristendommen som en feminin form af Marius. I Norden var det før reformationen anset som tilnærmelsesvis blasfemisk at bruge Jesu mors navn som døbenavn. Maria er alligevel kendt i Sverige fra 1300-tallet; i Norge var den første, der fik navnet, Maria Haraldsdatter Nasjonalbiblioteket (ca. 1046 - ca. 1066), datter af Harald Hårderåde og dronning Ellisif af Kijev. Som substitut anvendtes i en periode ofte døbenavnet Marina, kendt fra Skt. Marina af Bithynien, St. Marina - Saints & Angels - Catholic Online hvorfra formen Maren stammer. "Det danske navn Maren kommer af Marina som var navnet på den hellige Marina af Bithynien," http://sprogmuseet.dk/navne/hvad-er-der-blevet-af-maren/

Ikke mindre end syv kvinder i Det Nye Testamente kaldes Maria: Jomfru Maria. Maria Magdalene omtales i forbindelse med Jesu opstandelse. Lazarus' og Marthas søster Maria, som omtales i Lukasevangeliet kapitel 10:39: "Hendes søster Maria satte sig ved Jesu fødder og blev siddende der for at høre, hvad han fortalte." Lukasevangeliet 10, Bibelen på Hverdagsdansk (BPH) | Capítulo 10 | La Biblia App | Bible.com Maria, mor til Jakob den Lille og Joses, som omtales i Markusevangeliet kapitel 15:40: "Blandt dem var Maria Magdalene, Salome, og den Maria, som var mor til Jakob den Lille og Joses." Markusevangeliet 15, Bibelen på Hverdagsdansk (BPH) | Capítulo 15 | La Biblia App | Bible.com Maria, mor til Johannes Markus ifølge Apostlenes Gerninger kapitel 12:12: "Efter at have sundet sig, gik han hen til Marias hus, hende, der er mor til Johannes Markus." Apostlenes Gerninger 12, Bibelen på Hverdagsdansk (BPH) | Capítulo 12 | La Biblia App | Bible.com Maria, en kristen kvinde omtalt i Romerbrevet kapitel 16:6: "Hils Maria, som har gjort et stort arbejde iblandt jer." Romerbrevet 16, Bibelen på Hverdagsdansk (BPH) | Capítulo 16 | La Biblia App | Bible.com Maria, Klopas' hustru, nævnes i Johannesevangeliet kapitel 19:25: "Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene." Maria har været et meget populært navn på Jesu tid, når både Jesu mor og hendes søster hed Maria. Også det apokryfe, gnostiske Filips evangelium fra 200-tallet omtaler, at jomfru Maria havde en søster af samme navn.

I en studie over registrerede navne på 247 jødiske kvinder i Palestina i tiden 330 f.Kr - 200 e.Kr fandt man 68 forskellige navne, med en overhyppighed af navnene Maria/Mariamme (58 af de 247) og Salome/Salomezion (61 af de 247). Disse to navne blev altså båret af 47,7% af kvinderne. Det ser dermed ud til, at hver anden jødiske kvinde på Jesu tid hed Salome eller Maria. Every second Palestinian Jewish woman must have been called either Salome or Mary, citeret fra: http://ntweblog.blogspot.no/2011/03/how-likely-is-it-that-jesus-sisters.html

Udbredelse I formen Marie topper navnet listen over danske pigenavne. Maria er i dag sandsynligvis det mest brugte pigenavn i den vestlige verden. Det er det mest brugte pigenavn i Spanien (María), Finland, Chile (María), Grækenland (Μαρία), Sverige, Ungarn (Mária), Slovenien (Marija), Belgien og Italien. Det er også meget udbredt på Færøerne og i Polen, USA, Rusland (Мария), Letland (Marija), Island (María) og Litauen (Marija). Spanien skiller sig specielt ud: her har mere end hver fjerde pige navnet María.

I USA kommer navnet Maria på 115. plads blandt populære navne, Behind the Name: Meaning, origin and history of the name Maria mens formen Mary følger lige efter på 120. plads. Behind the Name: Meaning, origin and history of the name Mary Mary var det mest populære døbenavn for piger i USA fra 1879 til og med 1946 "Mary was the most popular female baby name in the US from 1879-1946," fra: http://www.todayifoundout.com/index.php/2011/05/mary-was-the-most-popular-female-baby-name-in-the-us-for-67-consecutive-years/ og nåede en top i 1961. "When Mary last held the number-one spot, in 1961, there were 47,655 girls given that name," fra: http://www.theatlantic.com/sexes/archive/2012/12/why-dont-parents-name-their-daughters-mary-anymore/265881/ Marie er det mest brugte pigenavn i Frankrig og Tjekkiet.

Selv om statistik for dette ikke er tilgængelig, er María sandsynligvis også meget udbredt i andre spansktalende lande, Mary i andre engelsktalende lande og Marie i andre fransktalende lande. Navnet Maria er ud over de nævnte lande også kendt i afrikansk, bulgarsk, estisk, indisk, catalansk, makedonsk, pakistansk, portugisisk, rumænsk, skandinavisk, tjekkisk og tysk kultur.

Udbredelse og varianter af navnet i nogle af landene, hvor statistik er tilgengelig.

Maria som andetnavn thumb|Den norske musiker Ida Maria Børli Sivertsen (f. 1984). Katolikker tager gerne et helgennavn som et ekstra fornavn i forbindelse med konfirmationen, og Maria er et ofte brugt navn i denne forbindelse. Dette kan være en medvirkende årsag til, at Maria er et så udbredt navn. Maria er almindeligt som andetnavn også udenfor katolske områder.

Tabellen nedenfor viser fordelingen af antal personer med Maria som første- og andetnavn i nogle af de lande, hvor denne type statistik er tilgængelig. Rækkerne er sorteret efter hvor stor en andel, der har Maria som førstenavn.

Land Maria som førstenavn eller tiltalenavn Maria som et afde andre navnene Kommentar Sverige (2007)  % ()  % () Tiltalenavn er ikke nødvendigvis det samme som første navn i Sverige. Island (María, 2006)  % ()  % () Norge (2007)  % ()  % () Tallene for andetnavn er omtrentlige. Spanien (María, 2007)The most frequent names and surnames of residents in Spain and baby names. INE. National Statistics Institute. Spanish Statistical Office. Statistik for navn i Spanien (engelsk)  % ()  % () Tallene er estimeret ud fra kun de 100 almindeligste navnekombinationer. Dette udvalg omfatter ca 70 % af dem, der hedder María.

USA thumb|Den amerikanske skuespillerinde Maria Bello (f. 1967) Maria har været blandt de 100 mest almindelige navne på amerikanske pigebørn fra 1940'erne, med en top i 1975. Det har været foreslået, at navnet blev populært på grund af sangen "Maria" i musicalen West Side Story fra 1957, men navnet var i brug før den tid. Stavemåden Mariah forekommer fra 1990'erne. Den engelske form af navnet, Mary, har helt frem til årtusindeskiftet været den almindeligste form i USA, men er i 2000'erne igen blevet overtaget af Maria. Den franske form, Marie, var populær frem til 1950'erne.

Danmark Maria var et meget populært navn til danske pigebørn i 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne. Formen Marie var meget populær i den første halvdel af 1900-tallet.

thumb|Den tyske skuespillerinde Maria Riva (f. 1924). Tyskland Maria var ualmindeligt som fornavn i Tyskland før 1600-tallet. Det var et populært navn til tyske pigebørn fra 1890'erne og frem til 1950'erne og igen en periode i 1980'erne. Formen Marie har vært meget populær de sidste ti år.

Norge thumb|left|Den norske sanger Maria Haukaas Storeng (f. 1979). Navnet Maria er kendt i Norge fra 1000-tallet som prinsessenavn (datter af Harald Hårderåde), men blev først almindeligt fra 1500-tallet. Navnet var et populært navn på norske pigebørn i 1700- og 1800-tallet og igen fra ca. 1975. Formen Marie var populær op igennem hele 1700- og 1800-tallet og frem til 1930'erne, og igen fra 1980'erne. Den nordiske form Mari var populær i 1700-tallet og igen fra 1980'erne, og den engelske form Mary var populær i en periode i første halvdel af 1900-tallet. Maria har været den mest populære af alle disse navneformer de sidste ti år.

Varianter af navnet thumb|Maleriet La Maja Vestida af Francisco Goya

Navnet Maria har en lang række varianter. De almindeligste er kortformene Maja, May og Mia, kælenavnet Mariel, Mariella, Marielle, Marijke, Marika, Marion og Marita, og varianterne Mara, Mari, Mariam, Marie, Marika, Marina, Marisa, Mary, Maryam og Miriam.

Sammensatte navne baseret på Maria inkluderer: Elma: Elisabeth + Maria Gianmaria (mandsnavn): Gianni + Maria Idamaria: Ida + Maria Kukkamaria: Kukka + Maria Malou: Maria + Louise Maribel: Maria + Isabel Mariabella: Maria + Bella Marianela: Maria + Estela Mariangela: Maria + Angela Maricela: Maria + Celia Maricruz: Maria + Cruz Marisol: Maria + Sol Marjaana: Maria + Jaana Marjana: Maria + Jana Marlene: Maria + Lene Marlies: Maria + Liese Marlis: Maria + Liese Marloes: Maria + Loes

thumb|Hebraisk og engelsk form af Maria. thumb|Signatur af Marie Antoinette. thumb|Sovjetisk frimærke med billede af Maria Skłodowska-Curie (Мария Склодовская-Кюри). thumb|Den russiske tennisspiller Marija Jurjevna Sjarapova (f. 1987). thumb| Storfyrstinde Maria.

Nedenfor er en liste over former af navnet på forskellige sprog: arabisk: مريم / مریم (Mariam, Maryam) (Udtale: :Billede:Fa-مريم.ogg) baskisk: Maia, Miren bretonsk: Mari, Melle bulgarsk: Мария (Marija)