Russisk (russisk: русский язык, , udtales [rusk ʲ ɪj jɪzɨk]) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan. Det er et uofficielt, men udbredt sprog i Moldova, Letland, Estland og i mindre grad i de øvrige lande, der engang var republikker i Sovjetunionen () . Russisk hører til den indoeuropæiske sprogfamilie og er et af tre levende Østslaviske sprog. Skriftlige eksempler på Gammel østslavisk sprog er dokumenteret fra 900-tallet og frem.

Russisk er det geografisk mest udbredte sprog i Eurasien og det mest talte af de slaviske sprog. Det er samtidigt det største modersmål i Europa med 144 millioner modersmålstalende i Rusland, Ukraine og Hviderusland. Russisk er det 8. største modersmål i verden og det sprog der tales af 4. flest . Sproget er et af de seks officielle sprog i FN.

Russisk skelner mellem konsonant fonemer med palatal sekundær artikulation og dem uden, de såkaldte bløde og hårde lyde. Denne sondring er fundet mellem par af næsten alle konsonanter og er en af de mest karakteristiske træk ved sproget. Et andet vigtigt aspekt er en reduktion af tryksvage vokaler. Tryk, som er uforudsigeligt, anføres normalt ikke i ortografienTimberlake, Alan (2004) A Reference Grammar of Russian. New York: Cambridge University Press. s. 17, hentet 7. september 2014 , omend en valgfri accent aigu (russisk: знак ударения, ) kan anvendes til at markere tryk (såsom at skelne mellem homografiske ord, f.eks замо́к (zamók ) og за́мок (zámok ), eller angive den korrekte udtale af usædvanlige ord eller navne).

Det russiske skriftsprog anvender det kyrilliske alfabet, som er udviklet fra det græske alfabet.

Slægtskab Nærmeste genetiske slægtninge Russisk sprogs nærmeste genetiske slægtninge er: Østslavisk †† ~ uddød Gammel østslavisk sprog † Gammel Novgorod † Ruthensk Hviderussisk Russisk Ukrainsk Rusinsk Pannonian Rusinsk

Noter: <div class="references-small"></div>

Skriftsproget

Alfabet

Det russiske alfabet er den mest udbredte version af det kyrilliske alfabet og består af 33 bogstaver.

Følgende tabel gengiver alfabetet, bogstavernes navne (til brug ved stavning), viser IPA-transkriptionen for udtale og den nordiske transalitteration.

Det russiske alfabet

Nr. Stort Småt Navn IPA Nordisktranslitteration

1 А а а /a/ a

2 Б б бэ /b/ b

3 В в вэ /v/ v

4 Г г гэ /g/ g

5 Д д дэ /d/ d

6 Е е е /je/ e, je

7 Ё ё ё /jo/ jo, o

8 Ж ж же /ʐ/ zj

9 З з зе /z/ z

10 И и и /i/ i

11 Й й и краткое /j/ j

12 К к ка /k/ k

13 Л л эл /l/ l

14 М м эм /m/ m

15 Н н эн /n/ n

16 О о о /o/ o

17 П п пэ /p/ p

18 Р р эр /r/ r

19 С с эс /s/ s

20 Т т тэ /t/ t

21 У у у /u/ u

22 Ф ф эф /f/ f

23 Х х ха /x/ kh

24 Ц ц цэ /ʦ/ ts

25 Ч ч че /tɕ/ tj

26 Ш ш ше /ʂ/ sj

27 Щ щ ще /ɕɕ/ sjtj

28 Ъ ъ твёрдый знак /—/ /—/

29 Ы ы ы /ɨ/ y

30 Ь ь мягкий знак /—/ /—/

31 Э э э /ɛ/ e

32 Ю ю ю /ju/ ju

33 Я я я /ja/ ja

Gamle bogstaver, som er blevet ophævet, omfatter sådanne som <ѣ> // eller //; <і> og <ѵ> som begge gik over til <и> //; <ѳ>, som blev slået sammen med <ф> //; <ѫ> som blev slået sammen med <у> //; <ѭ>, som blev slået sammen med <ю> // og <ѧ>/<ѩ>, som ændrede form til <я> //. Tegnene <ъ> og <ь> blev oprindeligt udtalt på urslavisk som ganske korte vokaler //, //, men bruges siden 1918 til at gengive palatalitet ("blødhed"), hvor det "lille" tegn <ь> markerer foregående konsonants "blødhed", mens det "store" tegn <ъ> markerer foregående konsonants blødhed + en tydelig -agtig lyd.

Ortografi Russisk retskrivning er relativt morfologisk opbygget (det vil sige, at hovedprincippet er, at hvert enkelt morfem skal skrives på samme vis uanset positionen i ordet). Som i de fleste levende sprog har russisk også en del inkonsekvente og kontroversielle punkter.

Dagens stavemåde følger stort set den store reform i 1918, med den endelige fastsættelse i 1956. En ajourføring foretaget i 1990'erne er blevet negativt modtaget og er ikke formelt blevet godkendt.

Tegnsætningen, som oprindeligt var baseret på byzantinsk græsk skrivestil, blev gennem 1600- og 1700-tallet omformuleret og baseret på modeller for fransk og tysk.

Nogle russiske ord og fraser Dansk Russisk Udtale dag день djenj nat ночь notj barn ребёнок rjebjónak skole школа sjkóla ild огонь agónj jeg arbejder я работаю ja rabótaju goddag Добрый день! Dóbryj djenj! goddag, davs Здравствуйте! Zdrávstvujte! hej Привет! Privjét! god morgen Доброе утро. Dóbroje útra. hvordan har du/De det? Как дела? Kak djelá? jeg har det godt, tak Хорошо, спасибо Khorosjó, spasíba. ja да da nej нет njet måske (kan være) может быть mózjet bytj tak спасибо spasíbo undskyld извините izviníte hvad er det? Что это? Sjto éta? det er et æble Это яблоко Éta jablaka. det er godt Это хорошо. Éta harasjó. det er dårligt Это плохо. Éta plókha.

Kasus Russiske kasus: nominativ, akkusativ, genitiv, dativ, instrumentalis, lokativ samt præpositionalis (disse to smeltet sammen). Af visse ord findes endvidere en vokativ.

Præpositionerne styrer kasus: akkusativ, genitiv, dativ, instrumentalis; men én kasus findes i nutiden kun efter præpositioner, og det er lokativ. I ikke-lokativisk brug kaldes den også præpositionalis.

Kilder

Eksterne henvisninger

Kategori:Russisk sprog Kategori:Sprog i Rusland