Tved (dansk) eller Twedt (tysk) er en landsby og kommune beliggende cirka 11 km nordøst for Slesvig by ved Løjt Å i det sydlige Angel og kun få kilometer nord for Slien. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Den nuværende kommune blev dannet i august 1970 ved sammenlægning af Grumby og Boskov. Den samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Sydangel kommunefælleskab (Amt Südangeln). I kirkelig henseende hører Tved under Tolk Sogn. Sognet lå i Strukstrup Herred (Gottorp Amt), da Slesvig var dansk indtil 1864.
Geografi Tved er beliggende i et let kuperet morænelandskab i det sydlige Angel. Til kommunen hører BoskovM. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, bind 2, Kjøbenhavn 1864, s. 357Generalstaben, Videnskabernes Selskab: Kaart over Slesvig, 1858 (også ByskovHector Boeck: Sydslesvig, København 1953; Buschau), Boskovaa (Buchholzau), Fyrbjerg (Vörbarg), Grumby, Lammershag (også Lammeshus, Lammershagen), Løkkegaarde (Lücke), Pokjær (Pokier), Stangelhæk (Stangheck), Tornhøj (Dornhöh) og selve Tved. Nord for Boskov ved Vedelspang Å er der med Borreskjær (Borreskier) et større vadområde. Vest for Tved strækker sig Fysing Å (Løjt Å).
Kommunen er landsbrugspræget.
Historie Tved er første gang nævnt 1231. Stednavnet henviser til en bebyggelse ved en skovWolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 660. Stedbetegnelse Tved er almindelig i hele Norden i betydningen ryddet jord, som kunne pløjes. Navne som Humletved eller Rugtved betegner altså tilsvarende ryddede pletter i en skov, hvor der dyrkes humle osvJohannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 418. Grumby er første gang nævnt 1231Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 294. Stednavnet er afledt af mandsnavn GrummeJohannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 152. Stednavnet Boskov (på ældre dansk også Burskov) er første gang dokumenteret 1601. Navnet er sammensat af bue og -skovWolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 195, muligvis afledt af mandsnavn BurJohannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 103.
Kendte Den slesvigske stænderdeputerede Andreas Hansen-Grumby (1818 - 1884) kom fra Grumby.
Eksterne henvisninger
Noter
Kategori:Byer i Kreis Slesvig-Flensborg Kategori:Byer i Slesvig-Holsten